Tidsbestilling

Du skal altid medbringe dit sygesikringskort, når du skal til lægen. Det sikrer dig gratis lægehjælp.
Ved ankomst bedes du registrere dig ved vores ankomstterminal, inden du tager plads i venteværelset, så lægen kan se, at du er ankommet.
Hvis du har mistet / glemt dit sygesikringskort, skal du selv betale for din konsultation, inden du forlader klinikken.
Du kan søge om refundering hos Borgerservice.

Tid samme dag
Vi tilbyder tid samme dag til relevante henvendelser.
Tider kan bookes på e-portalen dagen før fra kl. 14.00 (søndag kl. 9.00 og kl. 14.00)
Der kan også bestilles tid på telefon samme dag som tiden ønskes og ikke før.

Som udgangspunkt kan vi garantere en tid til relevante henvendelser, hvis du ringer mellem kl. 08.00 og kl. 09.00.
“Tid samme dag” omfatter ikke attester, kirurgi, planlagt kontrol af kroniske sygsomme, børneundersøgelser og graviditetsundersøgelser.
Længden på en konsultation kan variere. Der laves en sundhedsfaglig vurdering af problemstillingen under hensyntagen til andre patienters ventetid og akut arbejde i klinikken.

Tider hos sygeplejersker og i laboratoriet er ikke omfattet af “Tid samme dag”.

Blodprøve uden tidsbestilling (kun efter aftale med læge)
Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00 – 11.30 og kl. 13.00 – 14.00

Pr. 1. juli 2016 må egen læge ikke længere tage blodprøver for sygehusene. I stedet skal man som patient tage op på blodprøvetagningen på sygehuset.

Du bedes ringe for prøvesvar, receptfornyelse og tidsbestilling til sygeplejersken mellem kl. 13.00 og 14.00.

Tidsbestilling:
Du kan bestille tid via “Selvbetjening” til konsultation hos læger, uddannelseslæger, sygeplejersker og i udvalgte tilfælde hos laboranten, hvis der skal tages blodprøver efter aftale med læge.
Du kan også ringe til receptionen og bestille tid.
Attester: Kontakt venligst receptionen for tidsbestilling til attester. Vi beder dig have attesten ved hånden, når du bestiller tid, da der afsættes tid efter, hvilken type attest der er tale om. Det kan dreje sig om 15-60 minutter.

Medicinbestilling:
Genbestilling af medicin som du er i fast behandling med foretages let via “Selvbetjening”
Medicin kan om nødvendigt bestilles via receptionen, hvis der er tvivl eller spørgsmål til bestillingen
Medicin man ikke er i fast behandling med skal altid bestilles af lægen
Vanedannende og stærk smertestillende medicin samt sovemedicin kan kun bestilles ved fremmøde hos egen læge.

E-konsultation:
E-konsultation er beregnet til korte konkrete henvendelser til læger og uddannelses læger samt sygeplejersker.
Du kan forvente svar indenfor 5 hverdage
Kan også anvendes til svar på prøver når dette er aftalt.
E-konsultation må IKKE bruges til akutte henvendelser